Bogtips 2021

1. Rosarium – Charlotte Weitze

Forlagsbeskrivelse: Charlotte Weitzes “Rosarium” er en slægtsroman i flere dele, med kærlighed, botanik, mystik og familierelationer som omdrejningspunkt.

I første del af “Rosarium” møder vi bror og søster. Der er krig i bror og søsters land, og de flygter ud i skoven og væk fra zaren. Her glemmer søster sine evner fra den anden verden og overgiver sig til planternes magiske verden. Snart løber hun ind i zarens søn, der er på jagt i skoven, og han finder stor begejstring i det væsen, søster er blevet til efter tiden i skoven. I anden del møder vi søsters barn, som ved et tilfælde møder en botaniker, der er på jagt efter forskellige planter fra alle kontinenterne. Botanikeren får to børn, som vi møder, da de tager til USA for at fejre botanikerens 100-års fødselsdag. Da de når frem til botanikerens hus, er hun forsvundet. Gåden om botanikerens ophav, forskning og relationer vokser sig større, alt imens hun forsat ikke er til at finde.

2. Kvinde kend din historie – Gry Jexen

Forlagsbeskrivelse: I “Kvinde kend din historie” giver historiker Gry Jexen et indblik i nogle af de vigtigste øjeblikke og personer i den danske kvindehistorie.

Ved at kaste et blik bagud er vi i stand til at forstå nutiden og skabe den fremtid, vi ønsker. I “Kvinde kend din historie” tager Gry Jexen et kig på 50 danske kvinder, der har levet i løbet af de sidste 500 år, og hvilken betydning, de har haft for kvinders udvikling i Danmark.

“Kvinde kend din historie” er en videreudvikling af Gry Jexens podcast og Instagramprofil ‘Kvinde Kend Din Historie’, hvor hun fortæller læserne og lytterne om inspirerende kvinder, der har levet i Danmark og haft betydning for kvinder i dag. Podcasten ‘Kvinde Kend Din Historie’ vandt i 2020 Podcastprisen for Årets Nørderi for at formidle et særligt emne på en inspirerende og indlevende måde, og på den måde være i stand til at ramme en bred målgruppe. “Kvinde kend din historie” er gennemillustreret af Thit Thyrring.

I første del af “Rosarium” møder vi bror og søster. Der er krig i bror og søsters land, og de flygter ud i skoven og væk fra zaren. Her glemmer søster sine evner fra den anden verden og overgiver sig til planternes magiske verden. Snart løber hun ind i zarens søn, der er på jagt i skoven, og han finder stor begejstring i det væsen, søster er blevet til efter tiden i skoven. I anden del møder vi søsters barn, som ved et tilfælde møder en botaniker, der er på jagt efter forskellige planter fra alle kontinenterne. Botanikeren får to børn, som vi møder, da de tager til USA for at fejre botanikerens 100-års fødselsdag. Da de når frem til botanikerens hus, er hun forsvundet. Gåden om botanikerens ophav, forskning og relationer vokser sig større, alt imens hun forsat ikke er til at finde.

3. Den usynlige pige – Lisa Jewell

Forlagsbeskrivelse: En gribende og spændingsfyldt krimi om svigt og mørke familiehemmeligheder, fuld af twists og uventede drejninger. 

Efter sine forældres død har 17-årige Saffyre Maddox gået i terapi hos børnepsykologen Roan Fours. Da Roan efter tre års behandling vurderer, at Saffyre er klar til at komme videre, føler hun sig svigtet, og i ly af mørket begynder hun at udspionere Roan og hans familie for at bevare en forbindelse til ham. 

Over for familien Fours’ hus bor Owen Pick. Han har aldrig haft en kæreste, bor på sin tantes gæsteværelse, og så er han for nylig blevet fyret fra sit job som lærer efter at være blevet beskyldt for seksuelt krænkende adfærd. Han benægter selv på det kraftigste, og da han en dag desperat søger efter professionel hjælp online, bliver han suget ind i internettets mørkeste afkroge. 

På valentinsdag forsvinder Saffyre – og det viser sig, at Owen var den sidste, der så hende i levende live.

4. Den trofaste læser – Max Seeck

Forlagsbeskrivelse: “Den trofaste læser” er første bind i Max Seecks nervepirrende krimiserie om den unge efterforsker Jessica Niemi, der er i et kapløb med tiden for at undgå flere mystiske mord i Helsinki.

I “Den trofaste læser” bliver Jessica Niemi sat på en besynderlig opgave. Hun skal opklare mordet på krimiforfatter Roger Koponens kone, der blev fundet myrdet siddende ved parrets spisebord. Hun var iklædt en sort aftenkjole og havde et underligt smil på læberne. I begyndelsen troede politiet, at det var en forstyrret person, der stod bag. Men snart finder de ud af, at konens død bare var det første i en række mord, der har ladet sig inspirere af Koponens krimiunivers. Efterforskerne arbejdet på højtryk for at komme gerningsmanden i forkøbet, men han er altid et skridt foran, og de har ingen spor at gå efter. Indtil de indser, at ofrene alle har fællestræk med Jessica. Er hun det sidste offer?

Max Seeck har fået stor succes i hjemlandet Finland med trilogien om Jessica Niemi, der er blevet solgt til mere end 40 lande. “Den trofaste læser” er oversat til dansk af Siri Nordborg Møller.

5. Undergravet – Lone Theils

Forlagsbeskrivelse: “Undergravet” er bind 2 i Lone Theils’ krimiserie om politiefterforskeren Signe Brask, som bliver involveret i en drabelig religionskrig i Klitmøller, mens hun efterforsker sagen om det lille lokalsamfunds præsts forsvundne hustru.

Signe Brask føler sig ydmyget af den nye chef, da hun bliver forflyttet til Klitmøller som vikarierende patruljebetjent. Men hun har ikke været der længe før, at en alvorlig sag lander på hendes bord. Præstens yngre og yndefulde hustru er forsvundet ud af det blå, og Signe Brask er på bar bund. Men langsomt afslører hendes efterforskning det lille lokalsamfunds dystre sprækker og alvorlige religiøse spændinger blandt byens surfere og fiskere. Signe Brask bremses konstant af sin tildelte makker, lokalbetjenten Dennis, og mørke ekkoer fra hendes fortid, som vækkes til live igen.

“Undergravet” er endnu en blændende krimi i serien om Signe Brask, hvor Lone Theils på fængende vis udfolder et lokalsamfunds mørkeste hemmeligheder.